Struves er et lille Maine Coon opdræt beliggende i det sydlige Århus. Vi er en familie på 4 – John, Lone og vores 2 døtre Simone og Johanne.
Vores interesse for kattene startede for 8 år siden, da vi købte vores første kat Nala.
Det skulle senere vise sig, at Nala ikke er en Maine Coon, men en blandingskat, så det satte en stopper for for mine drømme om at hun skulle være starten på et lille Maine Coon opdræt - ihvertfald for en tid.
Du kan se mere om Nala under “katte”. Oplevelsen med Nala har betydet meget for hvordan vi har valgt at gøre tingene. Vi tager det meget seriøst, og investerer meget tid og energi fordi vi gerne vil bidrage med noget godt til denne skønne race. Samtidig nyder vi disse pragtfulde katte – og killingerne imens de vokser op i vores hjem.
Vi startede med at opdrætte i 2004 under navnet Struve, som også er Lones mellemnavn. Vi hygger os alle 4 i familien med kattene og socialiserer killingerne.
Det er vores intention kun at have få, udvalgte katte ad gangen, så alle kan være i centrum. En avlskat er i vores hjem en kælekat frem for alt.
Vi arbejder med sundhed, temperament samt god type/størrelse - og i den nævnte rækkefølge med sundhed og temperament i front. Det hjælper ikke at se godt ud, hvis man er et surt spektakel eller bærer på arvelige sygdomme. Det betyder også at vi kigger grundigt på stamtavlerne, og generelt prøver at arbejde med lidt anderledes, ofte importerede linjer, med lavest mulig indavlsprocent og clonværdi. Derfor har vi både lidt new foundation linjer, velfundrede outcross linjer og også de traditionelle showlinjer. Vi mener at jo større/bredere den samlede genpol er, jo sundere vil Maine Coon katten blive. Så blev det lidt fagligt :-) er du interesseret i disse emner vil det altid glæde os at fortælle mere, ligesom der findes en masse relevant læsestof på www.pawpeds.com.
Vores fokus: Så store og racetypiske katte som muligt, inden for de sundheds og temperamentmæssige rammer vi har sat.
Vi opdrætter for at bidrage med noget godt for Maine Coon racen.
Vi er medlemmer af Jyrak under Felis Danica, og Maine Coon Klubben Danmark
Vi kan li’ den søde, kælne, blide og lidt frække kat, med det udtryk i øjnene som var han hele verdens konge...
Venlig hilsen
Familien Rasmussen
